Parkering

Bebyggelsen er forbeholdt almindelig beboelse, hvorfor parkeringspladserne kun er beregnede til personbiler. Der er kun tilladt parkering på de afmærkede parkeringspladser eller i carportene.

Lastvogne, minibusser, campingvogne eller andet lignende må ikke parkeres på områdets veje og parkeringspladser.

Færdsel

Trafik ind og ud af området må kun foregå ad de tre adgangsveje. For gående og for cyklisters vedkommende er der yderligere en tunnel under Søndermarksvej (til Byskovcenteret og Søndermarksskolen). Årsagen hertil er, at Søndermarksvej af kommunen er bestemt som facadeløs vej, hvorfor der ikke er fortove.

Som kørende i området skal man tage sig i agt for legende børn. Derfor er der hastighedsbegrænsning i området (maks. 15 km, opholds- og legeområde).

I Søndermarksvejkvarteret er der etableret fartdæmpende foranstaltninger i form af bump.

Til samtlige stier er der kun adgang for gående og cyklende. Midlertidig - og forsigtig - kørsel på stierne er dog tilladt, men kun i forbindelse med kortvarig af- og pålæsning.

Kontakt

Grundejerforeningen Skovsøparken
Søndermarksvej 190
4200 Slagelse
Email: bestyrelsen@skovsoeparken.dk